Når du læser de forskellige rejseberetninger her på vores rejseblog, vil du opleve, at vi som familie giver de enkelte oplevelser eller rejseoplevelser “stjerner” eller karakter.

Det med at give stjerner, er opstået for mange år siden, når vi har oplevet noget sammen.
Når vi kører hjemad eller kommer tilbage i lejligheden/hotellet, så tager vi lige en runde med en vurdering af, hvor mange stjerner vi giver oplevelsen.

At det så ikke er stjerner, vi giver, er en helt anden sag.
Vi giver nemlig bedømmelser med noget i relation til oplevelsen.

Hvis vi har været på en ny strand – så kan vi bedømme den med eks. “antal sandslotte”.
Da vi var i Grønland og køre hundeslæde, så var bedømmelsen “antal slædehunde”. Det er noget, børnene er ret gode til, og vi er langt fra altid enige.
At være uenig er også helt okay, og ofte kan man også fortælle, hvorfor man giver sin bedømmelse, som man gør.

Det er nemlig en god læring for os som familie. På den måde at finde ud af – at vi faktisk kan have forskellige interesser, eller at det er forskelligt, hvad en lillebror på 5 år synes er sejt eller fedt – eller hvad storesøstrene har interesse for.

Eksempel på bedømmelser fra Sofia Zoologiske Have, fra rejse beretningen Sofia med børn – Bud på 5 gode oplevelser

Bedømmelse Zoo Sofia
Udsigt over Isfjorden Ilulissat - Juleaftensdag kl. 11.46 hvor lyset lige er kommet frem.
Udsigt over Isfjorden Ilulissat - Juleaftensdag kl. 11.46 hvor lyset lige er kommet frem.

Grå december – blæst og rusk!
Sådan har de sidste års december måneder og juleaftener været her i Danmark. 

Ofte er det en stor kontrast til de forestillinger, vi har om julen – med sne, frost – og julemand.
Hvem har ikke siddet og nydt de fantastiske billeder, som “Nissebanden i Grønland” har foræret rigtig mange børn og voksne i Danmark, og som mange derfor forbinder med rigtig jul.
Netop disse barndomsminder gjorde, at vi som familie søgte den ultimative oplevelse for at holde jul – nemlig i Julemandens eget land, Grønland, nærmere bestemt Ilulissat (Jakobshavn).

Efter at have været på rundrejse i Grønland i april 2018 – besluttede vi en grå efterårsdag, at gribe ud efter drømmen. At drage mod nord og holde jul i polarmørket.
For man må ikke lader sig lokke af den meget lys Nissebanden på Grønland har, og tro det er virkeligheden ved juletid. Gør man det, bliver man desværre skuffet. 

Når man er nord for Polarcirkel, så forsvinder solen fra horisonten 29. november, og kommer først frem igen 13. januar. (Ilulissat)
Så vælger man at prøve den ultimative oplevelse, så hænger jul og mørke unægtelig sammen – i Grønland.

I tilgift for mørket, havde vi fra flere grønlandske venner fået at vide, at vi ville få en helt unik og smuk oplevelse – med frost, sne – og lys fra julestjerner og hjertevarme i mørket. 

Vi pakkede slæden

Beslutningen var taget, flybilletterne købt, og ligesom Nissebanden, pakkede vi vores slæde – i form af familiens Ford S-Max, og drog 20. december 2018 til Kastrup Lufthavn tidligt om morgenen.

Udover vores familie havde farmor og hendes kæreste valgt at gøre os følgeskab, og lade deres første tur til Grønland kombinere med familiejul.

I bagagen havde vi taget julegaverne med til børnene, da det er svært at forklare, at de ikke får julegaver, alene fordi vi havde valgt at rejse.
Dog var aftalen, at ønskerne ikke måtte omfatte de allerstørste ting i legetøjskatalogerne – men skulle kunne pakkes og medbringes. Alligevel endte det dog med at den største kuffert, som vi havde med, udelukkende indeholdt julegaver ☺️.

Samtidig medbragte vi noget til at kunne lave julepynt og lidt til juletræet, som vi havde fået at vide, vores vært havde indkøbt til os.
Vi var nu alle klar til, at koble ud fra en stresset optakt til julen, og sammen prøve at skabe en ny juletradition – hvor alle havde samme udgangspunkt, nemlig det ukendte.

Guld i gemmerne

Når man rejser til Grønland, så lærer man hurtigt, at det langt fra er alt, der kan fås, som man kan i Danmark. Da vi var oppe i Grønland i april 2018, var det lige før det første forårs skib ankom til Ilulissat – efter flere måneder uden andre leverancer, end dem flyene kan medbringe.

Derfor var der knaphed på hylderne og mange ting eftertragtet.

Vi oplevede ikke samme knaphed i december, da lagrene i Ilulissat var fyldte, og der var nok af det hele.

Dog havde vi  hørt, at omkring juletid, er frisk fløde og frisk slik (Der er kun frisk mælk og fløde i Kangerlussuaq, hvor Danmarksflyet lander, og det er dyrt. Samt slikket ofte er længe undervejs) var i høj kurs, så vi købte 6 stk. ½ L fløde og kom i en køletaske og en masse slik og chokolade. Det pakkede vi i kufferterne, og det viste sig at være guld.

Vi brugte den friske fløde som gaver, og det friske slik var også i høj kurs. Vores vært havde rensdyrkød i overskud fra efterårsjagten, som vi byttede til gengæld for frisk slik og fløde. Sådan foregår rigtig meget i Grønland – man deler ud af det, man har nok af, til gengæld for det man mangler. 

Selvom der var nok af alting, kom vi i bekneb med grødris. Den ene dag var der nok, den næste var alt rippet! Der stod vi tæt på en traditions krise.
Flere dage i streg gik vi rundt i byens butikker for at lede efter grødris. 

Det viste sig, at der var masser af ris på lageret nede ved Havnen, men da der var lukket, kunne det ikke udleveres! Vi mindes stadig turen rundt i byen efter ris med Magnus på slæb i slæde. Det sneede og føg, og hjemme, altså i Danmark, ville man være blevet indenfor pga snestormen, men vi gik ud, og havde, trods der ingen gevinst var, en uforglemmelig tur. Fem ud af fem snefnug på pointskalaen.

Det lykkedes os at skaffe grødris hos nogle venner – så alt endte godt.

Det sparsomme lys

Ordet mørketid giver rigtig meget mening, når man besøger Grønland i december.
Grundet tidsforskellen på 4 timer, vågnede vi meget tidlig de første mange dage. Kl. 5 var det ofte slut med søvn, og der var blægmørkt udenfor.

Omkring 10 tiden kom lyset stille frem – uden det blev helt lyst. Solen når aldrig op over horisonten – så rigtig lyst bliver det ikke.
Dagene op til juleaften var byen ramt af snevejr – eller en massiv snestorm efter danske forhold.
Det gjorde ikke det sparsomme lys bedre. Det gjaldt om at nyde og udnytte, når lyset brød frem, for hen ved 14 tiden var det slut igen, og det blev mørkt.
Så reelt set, havde vi 20 timer med mørke i døgnet.

Vi sørgede for, at komme ud og gå – det er altid lige lidt sjovere, når der ligger masser af sne, og smukt var det. Vi kørte på hundeslæde, hvilket var vores anden tur i Grønland, men den første for farmor og kæresten.

Vi var på en sejltur blandt isbjergene på Isfjorden – en kold og flot tur, og bestemt anderledes at se isen i tusmørket, frem for turen vi oplevede i foråret. Ligeledes var der leg med slæden i sneen, juleshopping i butikkerne, varm kakao på cafeen og besøg hos vores nabo hunde – en flok løse, store slædehundehvalpe med en masse energi.
(I vores artikel “Grønlands svar på Uber og fire andre måder at møde de lokale i Grønland på”, kan I læse om andre muligheder for, at udforske Grønland på)

Selvom det er mørkt – så er der rigtig meget lys i Grønland på denne årstid. Grønlænderne har en tradition med, at hænge julestjerner op i mange vinduer. Det er særlige gul/rødlige julestjerner, der giver rigtig smukt modspil til al sneen, og som på flere måder giver varme i en kold tid.
Vi havde også en, hvor vi boede, og vi har efterfølgende købt en hjem til her i Danmark.

Den vækker gode minder.

Tid, tid og atter tid 

Noget af det der virkelig slog os denne særlige jul, var, at der var ro.

Til dagligt lever vi en travl hverdag med tre børn, der går til sport, arbejde og alt det andet vi er engageret i.

Mange kender sikkert fornemmelsen af, at der altid er et eller andet, man lige kan nå at gøre færdig og få ordnet, inden julefreden sænker sig. Ofte sidder man så og erkender, at det hele alligevel blev for hektisk.

Den fornemmelse havde vi på ingen måder i Grønland.
For det føltes lidt som om, tiden gik i stå – og vi fik endnu mere tid til, at være sammen som familie. 

For der var ikke så meget, vi kunne eller skulle – vi kunne ikke lige køre ind og ordne dit og dat, og vi skulle ikke lige det og det.
Frem til vi satte os ind i flyveren i Kastrup Lufthavn, 20. december 2018, havde vi naturligvis noget at se til, for at blive klar til afrejse. 

Dog var det stadig med en erkendelse af, at det vigtigste var at komme afsted – så måtte vi sammen skabe en ny juletradition, med det vi havde.

Som sagt var dagene lange, når man vågner tidligt. De mange mørke timer indbød så også til, at vi kunne sysle derhjemme – med tændte stearinlys. Ungerne klippede julepynt til huset, vi boede i og til juletræet. Mathilde fik f.eks. for første gang lavet en julestjerne færdig, og det blev til flere. Astrid udviklede sine egne inuit guirlander til vinduerne. De var fine. Der blev spillet spil – både medbragte og dem der var i huset, bagt friskbagte boller til morgenmad og læst. Ligeledes var der tid til at afprøve/lege med julegaverne, og vi kunne hjælpe.

Når vi snakker om denne tur, så er netop tiden og roen, noget af det vores børn nævner. Deres oplevelse var og er, at vi var sammen som familie, fuldt ud. Det kan man godt tænke over, når man har de travle hverdage efterfølgende.

Lillejuleaften

Efter den føromtalte hundeslædetur, hvor vores venner Karl og Atsa blandt andet, havde været med, fandt vi ud af, at de grønlandske og danske traditioner ved juletid er forskellige.

Atsa havde inviteret til aftensmad lille juleaften, hvilket vi tænkte, fint da det er jo den 23., men hun havde ment den 24., hvor vi jo holder juleaften.
Ups.
Heldigvis er Atsa og Karl de sødeste mennesker, så de lavede om på deres planer, og vi måtte komme den 23.
Det var en overdådig middag, Atsa havde stået i køkkenet hele dagen.
Aftalen var jo først kommet på plads om eftermiddagen dagen før.
Vi fik tarteletter med rejer og mattak (skind fra hvidhval – det allerfineste), andesteg, flæskesteg, brunede kartofler, rødkålssalater, citronvand, nisseøl og vin (- hvilket ikke er en selvfølgelighed, når vi har været hos nogen og spise i Grønland) samt risdessert med bærsovs.
Efter maden fik vi kaffe/the, div. kager og chokolade – OG julegaver. 

Vi fik alle en julegave. Det var helt vildt og SÅ hyggeligt.

Juleaften

Som sagt havde der været en geding snestorm dagene op til juleaften. Men juleaftensmorgen var der klar hård frost med en skyfri himmel.
Da lyset brød frem sidst på formiddagen, var det næsten til at få tåre i øjnene over – hvor smukt og rigtigt det hele var.

Vi havde besluttet, at vi alle skulle i kirke om eftermiddagen – og det var vel også den eneste “skal” ting.

Juletræet – et meget tørt et, da det havde været undervejs fra Danmark siden august, blev pyntet lillejuleaftensdag. Det havde ligget ude i sneen med net på, og vi tog det ind på badeværelset. Klippede nettet af og lod træet tø op inde i bruseren. Heldigvis havde farmor en lyskæde med, som vi lånte, og det blev så fint med julepynten på. Så nu var det kun maden, der skulle være klar til aften.

Kl. 14. i det begyndende mørke begav vi os den korte afstand til den smukke Zions Kirke i Ilulissat, der ligger helt ned til Isfjorden.
Vi gik i den klare frost, med kirkeklokkernes ringen og i flok med rigtig mange lokale. Mange festklædte – kvinderne i de smukke nationaldragter og mændene i hvide eller blå anorakker. 

I kirken stod der et festklædt kor klar – og selvom både prædiken og salmerne foregik på grønlandsk, så blev det en af de mest stemningsfyldte juleprædikener vi har oplevet. For selvom vi kom som gæster, så blev vi modtaget med åbenhed – både på vej ind og ud. 

Gudstjenesten sluttede af med meget smukke grønlandske salme – Guuterput, der ikke ligner nogen anden salme – og det særlige er, at alle midt i rejser sig op. For grønlænderne er det en meget følelsesladet salme, og deres tårer smittede også af på os.

Tilbage i huset, var det nu bare at gøre det sidste klar til en familiejul i fantastiske rammer. Rammer der var så ægte og juleagtige, at det er svært at forestille sig.

Flæskesteg, hvide og brunede kartofler, ris ala mande, mandelgaver og ikke mindst dans om juletræet. Udenfor var der bunker af sne, klar frost og helt sikker julemanden, der susede forbi i sin kane med rensdyrene.

Det eneste der i virkeligheden manglede var nordlysets bølgen på himlen.

Det har vi til gode, men det er det gode ved Grønland – for så er der endnu en grund til at komme tilbage. Et er sikkert, det er ikke den sidste jul vi har holdt i det højeste nord.

Her er vores bedømmelse af at rejse til Grønland og holde jul i vintermørket.
Du kan læse om vores tradition for at bedømme vores fælles oplevelser i denne artikel: Den “Vi samler på oplevelser’ske” karakterskala

Bedømmelse af at rejse til Grønland og holde jul
Børnene foran Muzeiko Science Center, Sofia Bulgarien

I efterårsferien 2019 gik turen til Bulgarien – nærmere bestemt hovedstaden Sofia.
Overvejelserne omkring destinationen havde været mange, nogle af disse kan læses i blogindlægget – “Next stop Sofia

Inden afrejse kunne vi naturligvis læse om Sofia som by. Men fokus på oplevelser med børn – ja dem var der ikke mange af.
Udover at efterårsferien skulle bruges på afslapning og samvær, så ville vi også gerne udforske, hvad Sofia har at byde på – til en familie med børn.

Dette blogindlæg vil således have det fokus.
Vores familie er på fem, men på efterårsferien havde vi kun to af vores børn med, da Mathilde var så heldig at skulle opleve London med sin far og søskende der 🙂 .

Så vi rejste med Astrid og Magnus.
Vi havde 5 overnatninger i Sofia – og vores oplevelser var, at det var tid nok til at opleve de ting, som vi gerne ville.
Da vi landede i Sofia, lejede vi en bil – dels fordi det var ret overkommeligt prismæssigt, vi landede om aftenen og ville gerne ud på hotellet uden at skulle bruge alt for meget tid på at finde vej med offentlig transport.

I løbet af ugen brugte vi bilen en del – men tog også metroen. Set i bakspejlet kunne vi have ønsket at tage metroen mere.
Men, praktisk var det at have bil, set ift. nogle af de seværdigheder vi gerne ville se. Disse ville have krævet meget tid med offentlig transport.

Men ærligt – Man skal være vild med storbyskørsel for at finde Sofias gader og trafikale omfang charmerende. Man skal ligeledes have en mente at det kan være svært at finde en parkeringsplads, med mindre man tør satse og bare “smider” bilen ind til siden.
Vi parkerede flere gange ved deres Malls, for der vidste vi, at det var muligt.

Den “Vi samler på oplevelser’ske” karakterskala

Som en start lister vi de ting op, som vi oplevede i Sofia. Ud af alle oplevelserne vi havde, har vi valgt fem ting ud, som vi alle har givet “stjerner”.
Det med at give stjerner, er opstået for mange år siden, når vi har oplevet noget sammen.
Når vi kører hjemad eller kommer tilbage i lejligheden/hotellet, så tager vi lige en runde med en vurdering af, hvor mange stjerner vi giver oplevelsen.

At det så ikke er stjerner, vi giver, er en helt anden sag.
Vi giver nemlig bedømmelser med noget i relation til oplevelsen.

Hvis vi har været på en ny strand – så kan vi bedømme den med eks. “antal sandslotte”.
Da vi var i Grønland og køre hundeslæde, så var bedømmelsen “antal slædehunde”. Det er noget, børnene er ret gode til, og vi er langt fra altid enige.
At være uenig er også helt okay, og ofte kan man også fortælle, hvorfor man giver sin bedømmelse, som man gør.

Det er nemlig en god læring for os som familie. På den måde at finde ud af – at vi faktisk kan have forskellige interesser, eller at det er forskelligt, hvad en lillebror på 5 år synes er sejt eller fedt – eller hvad storesøstrene har interesse for. 

Det er en vigtig oplysning, at vi i den grad havde vejret med os i hele ugen.
Høj solskin og mellem 24-28 graders varme. Det i sig selv har nok også gjort det hele lidt mere positivt. Som forældre talte vi undervejs om, at hvis det havde været koldt og regnvejr, så havde Sofia som destination været særdeles mere grå.

På vores liste med oplevelser med børn, har vi valgt:

  • Sofia Zoologiske have
  • Muzeiko Museum
  • Kambanite Parken – Klokke Monumentet
  • Spise kager på cafe
  • Vitosha Bjerget

Muzeiko Science Center

Muzeiko er faktisk et af de steder, der er værd at besøge med børn, ifølge Tripadvisor, så det skulle vi selvfølgelig også. Muzeiko er et børne science museum, og det er delt op i tre etager, hvor der er mulighed for at eksperimentere, pille og røre, læse og blive klogere på mange områder – og vi mener MANGE.

Vi startede i kælderen, hvor vi var tilbage i dinosauernes verden. Især fedt for Magnus, som er meget optaget af dinosauere for tiden. Vi samlede blandt andet et kæmpe magnet dinosauer puslespil på væggen, og så hvor stor en dino lort kunne være. Det var ret interessant.

Vi fortsatte rundt i arkæologernes fodspor og lært om, hvordan de arbejder, og hvordan man er blevet klogere på fortiden. 

Næste stop var en særudstilling om at skabe musik/lyde på alternative instrumenter og ting. Her bankede vi løs med sutsko på plastrør, lavede lyde med blæst/vind og plastflasker, spillede på fliser i forskellige størrelser, scratchede på mixerpult, sang i mikrofon, spillede på glasflasker med vand i og meget mere. Wow hvor vi fik skabt nogle fede lyde, og vi smilede næsten hele vejen igennem udstillingen. Det var sjovt.  

På næste etage handlede det om klimaet og naturen. Vi opbyggede byer på en kæmpe computerskærm, hvor der skulle tages hensyn til naturen. Spillede spil hvor vi skulle dyrke miljøvenlige grøntsager helst uden sprøjtegifte, for ellers ville folk ikke købe dem. Det gik der lidt konkurrence i :-).Vi duftede til træer, og prøvede at se som forskellige dyr f.eks. en ørn og en fisk – det var ret specielt og forvirrende. Vi byggede “huse”, og så hvad tornadoer gjorde ved dem. Vi lærte om vandets vej frem til husene via et kæmpe væg kuglespil.

Øverst oppe på den sidste etage blev vi taget med op i rummet. Vi prøvede at arbejde som astronauter med laaang-sooom-meee bevægelser, hvor vi skulle flytte nogle kugler med en fangearm. Der var også nogle sæder, man kun ligge i, hvor man, via en skærm over hovedet, kunne følge en opsending af en rumraket med indbygget bevægelser/rystelser i stolen. Vi sluttede etagen af med at lave energi/strøm igennem bevægelser på en “gyngehest” til henholdsvis en blæser og en radio. 

Fra udstillingen kunne vi gå udenfor, og der var en klatrevæg og en gårdhave med miljøvenlig planter. Det var ikke lige højsæson, så den var ikke særlig prangende. Klatrevæggen var mega varm, der i solen, men Astrid og Magnus prøvede det selvfølgelig af. Den var fin – pæn og velholdt.

Vi sluttede besøget af nede i cafeen med the, kaffe og juice. Alle var enige om, at det godt nok havde været en spændende dag. Hele vejen igennem havde der været information på både bulgarsk og engelsk, og det havde været overkommeligt læsestof, så vi syntes, at vi var velinformeret og kunne fortælle, det meste, videre til Astrid og Magnus, som spurgte nysgerrigt undervejs.

Vi var blevet mødt af venligt og smilende personale ved indgangen og undervejs, og de var gode til engelsk og ville gerne tale det. Stedet er rent og pænt og virker nyt og opdateret.

Ja så er vi nået til prisen for denne dag og en bedømmelse: sølle 150 kr for 2 børn og 2 voksne. Det er da et fund. Vi tænker helt sikkert, at Muzeiko er et “MUST SEE”, hvis man er i Sofia. Bedømmelsen kommer her:

Bedømmelse af Muzeiko Science Center

Sofia Zoologiske Have

Det første der er at sige, er, at det er billigt at komme i zoologisk have i Sofia.
Ved indgangen betalte vi for 2 voksne og 2 børn – 12 lev (bulgariens valuta) svarende til ca. 45 danske kroner.
Det næste der er at sige, er, at det også er en gammel have, der bærer præg af tidens tand. Når det så er sagt, så fik vi en rigtig dejlig tur i haven – og fik set mange dyr og leget på legepladser. Det sidste er mindst lige så vigtigt, for de to børn vi havde med.

Da vi lige kom ind i haven, kom vi i tanke om den klassiske turist fejl, når man lige er kommet fra et vesteuropæisk land. Vi havde ikke hævet kontanter. Havens førstehåndsindtryk kunne godt tyde på, at muligheden for at bruge hævekort var begrænset. Vi traf en hurtig beslutning – at den ene af os gik på jagt efter en hæveautomat uden for haven. Efter noget søgen lykkedes det, og vi havde nu lokal valuta på hånden. Det viste sig dog at være en unødvendig bekymring, da vi sagtens kunne betale med Visa/Mastercard i boder og kiosker i haven.

Haven er i omfang stor og der er mange dyr. Haven oplyser selv, at de har 2460 dyr fordelt på 312 arter. Der er udendørs burer, terrarie, akvarium og fuglevoliere.
Som sagt er anlægget slidt, og det trækker lidt ned. Vi har som familie set mange zoos gennem årene, og vi er meget opmærksomme på, om dyrene har det godt. Det var vores umiddelbare indtryk. Bygningen med det indendørs terrarie var rigtig flot – typisk østeuropæisk stil – som man også ser i Berlin-Friedrichsfelde Zoo.
Her brugte vi ret meget tid – og en af de største oplevelser var, da ungerne fandt et terrarie fyldt med snegle!
Det var alligevel en anderledes dyreart at udstille – synes især ungerne

Ude i haven var mulighederne for at få forfriskninger gode. Mange små boder og kiosker med mad og drikke – og is. Vi var vist i slutningen af sæsonen, for udvalget var lidt begrænset. Men vi fik kugle is, hvilket passede perfekt til vejret. En sjov detalje var, at isen ikke blev betalt pr. kugle (som også var meget store), men pr. vægt (hvilket så begrundede de store kugler is 🙂 ). Men det var stadig billigt
Vi gjorde holdt ved et par af havens legepladser, og slap ungerne fri, mens vi sad og nød solens varme stråler, og tænkte på regnvejret i Danmark.

Som udflugtsmål for børnefamilier, kan vi sagtens anbefale Sofia Zoologiske Have.Standarden er ikke som i andre kendte haver – til gengæld er entreprisen også meget billig. Så hvis man gerne vil væk fra storbyens travlhed og jag, så kan man sagtens få nogle gode timer i haven – både store og små.

Grunden til, at vi har valgt, at vurdere zoo i “antal bjørne”, er, at de første indhegninger, vi mødte, indeholdt en eller to bjørne af forskellige arter og sådan fortsatte det et godt stykke tid ind gennem parken.

Vores bedømmelse kommer her:

Bedømmelse Zoo Sofia

Kambanite Parken – Klokke Monumentet

Vi tog bilen hen til parken og heldigvis for det, da den lå et stykke væk fra byen. Vi brugte mobilens guide til at komme frem, og det lykkedes da også til sidste efter at have vendt rundt et par gange. Vi spurgte også en dame i nærheden, men da vi ikke helt forstod forklaringen, endte det med at vi tog en stigning op igennem noget skov, der omkranser parken. Øh… det syntes børnene var ret sjovt, og vi blev lidt pinlige berørte, da vi opdagede, at vi kom op i midten af parken. Da vi gik derfra, gik vi på stien, som var meningen og egentlig også ret nem at finde – set i bakspejle.

Kambanite parken eller The Bells Park, Kambanite består af et højt monument omkranset af en mur med ophængte klokker fra stort set alle lande. Parken er skabt, som et minde om “at alle børn fortjener et godt liv” i hele verden, og den er fra 1979, hvor der blev afholdt en stor børnefestival. En smuk tanke.

Vi drønede rundt og ringende med (næsten) alle klokker, imens vi talte om, hvilket land den kom fra. Vi fandt selvfølge også Danmarks bidrag – en lille lidt anonym klokke, men vi har som danskere måske ikke brug for de store armbevægelser. Vi var godt tilfredse.

Der var sol, dejligt vejr, og det var sjovt at få lov til at larme lidt 🙂 .

Her er vores bedømmelse:

Bedømmelse - The Bells, Sofia, Bulgarien

Spise kager

Flere steder stødte vi på flotte og indbydende kager, og derfor var der ingen tvivl: det skulle afprøves! Dels fik vi på vores eget hotel, hvor man kunne købe fine kager, og de var lækre, men vores bedømmelse bygger på et sted inde i byen.

Nærmest for foden af statuen Saint Sofia lå der en italiensk cafe´,og da vi havde kørt ret meget rundt efter en parkeringsplads, og var endt under vejen i en lille parkeringskælder, trængte vi til at få ladet batterierne op. Der blev guffet og smagt hinandens. Astrid og Magnus fik hjemmelavet smoothies, som krævede lidt ekstra sukker, og vi voksne fik the og kaffe. Det var dejligt med en slapper, inden vi fortsatte ud i byen, nærmere bestemt hen til Banya Bashi Moskeen, hvis bygning Magnus havde udset sig, så selvfølgelig skulle vi derhen.

Her er vores bedømmelse:

Bedømmelse kager - Sofia, Bulgarien

Vitosha bjerget

Om mandagen opdagede vi, at hvis vi skulle op på Vitosha bjerget med lift, så skulle det have været i weekenden, for der kørte den kun på denne årstid. Nå men vi ville derop, så da bjergbestigningsdagen kom, kørte vi ud forbi liften, bare for at kigge. Den var rigtig nok ikke i action, men personalet sagde, at vi kunne køre derop, hvilket vi valgte. Det foregik ad en hullet asfalteret vej, hvor hullerne i vejen blev oftere og oftere og større og større. Ja tak det krævede tungen lige i munden på chaufføren (Morten), men sikke nogle omgivelser. Vejen var til begge sider beklædt med de smukkeste efterårstræer i et væld af farver – det var virkeligt flot.

Et godt stykke oppe holdt vi ind, for det kunne vi se, at andre gjorde. Temperaturen var faldet 10 grader og lå nu på 16 grader, men vi havde været forudseende og taget tøj med til det. Det der mødte os var et storslået naturlandskab. Sten på sten var som placeret ned af bjergsiden, som et vældigt “vandfald” bare lavet af sten, men det var naturskabt og virkeligt smukt. Vi gik langs “sten vandfaldet” opad, og undervejs stoppede vi mange gange for at nyde udsigten, samle pinde eller kogler, eller for at få pulsen ned for det var stejlt.

Luften var kølig, klar og ren, og en kæmpe kontrast i forhold til Sofia by, som kan være noget tung og præget af smog.

Efter gåturen kørte vi videre opad, for vi ville længere op mod toppen.

Da vi ikke kunne køre længere med bilen, holdt vi ind og betragtede udsigten ud over byen. Magnus fik plantet sit flag (en pind med et blad på), som et bevis på, at vi havde besteget  bjerget. Sådan!

Ekkoet blev prøvet af, og vi kørte ned ad bjerget igen. Undervejs holdt vi ind ved en restaurant, som havde set bedre dage, men som var godt besøgt. Vi bestilte suppe, brød og pommes til frokost, for det kunne vi se, mange af de andre gæster gjorde, og det smagte udemærket. Kommunikationen foregik således: vi talte engelsk og pegede på et engelsk menukort, og han svarede på bulgarsk og kiggede på et bulgarsk menukort og noterede ned. Det fungerede.

Vi gik en tur i skoven og nød naturens farver. Det var virkeligt smukt. Tilbage ved restauranten legede Astrid og Magnus med nogle hundehvalpe, inden turen fortsatte nedad bjerget igen. En helt utrolig tur havde det været, og vi er virkelig glade for, at vi gjorde det. Klart et must see and do, hvis man besøger Sofia.

Her er vores bedømmelse:

Bedømmelse Vitosha Bjerget, Sofia Bulgarien
Børnene på hestestatue i Pragt Zoo
Zoologisk have i Prag - En kuperet men god oplevelse.
sommerhusudsigt
Udsigt fra sommerhuset - her er vi taget på mange turer fra

Billederne i denne artikel er fra tidligere efterårsferier og ture og således ikke fra det påtænkte rejsemål.

Go East!

Efterårsferien nærmer sig med hastige skridt.
De sidste år har vi i efterårsferie og op til været i storbyer – og vi har set mod Øst flere gange.
Berlin, Prag og Krakow har været rejsemål i efteråret. Dels har vi kunnet køre dertil i bil, det er noget, børnene også godt kan lide.
Selve køreturen er for dem tæt forbundet med at opleve – fordi vi har kørt på ferier og ture, siden de var ganske små.

Mathilde har været på kør-selv-ferie, siden hun var 3 år. Astrid og Magnus var begge ca. 8-9 måneder, da vi kørte dem på sommerferie første gang.

Så for dem, er det en del af oplevelsen – og der er mange traditioner forbundet med denne rejseform. 

Mathilde er ikke hos os i efterårsferierne – dem holder hun hos sin far og sine søskende der. Sådan har det også været, siden Mathilde var 3 år – så det er også helt, som det skal være.

Da vi skulle planlægge efterårsferien i sensommeren, var vi enige om, at vi skulle et sted hen – som vi ikke normalt ville vælge.
Det skulle samtidig være et sted, hvor der var rig mulighed for oplevelser for både børn og voksne. Samtidig ville det være et plus, hvis pengene strakte længere.
Da vi var i Prag, var det sjovt for alle, at lommepengene rakte til mere. Det var ikke et ultimativt krav. Vigtigst var det, at vi kunne nyde nogle gode dage sammen – og få nye oplevelser med hjem.

Byer i overvejelse

I vores planlægning af efterårsferien var vi omkring flere lande og byer. Vi har altid haft en drøm om, at besøge Island, hvor vi har gode venner, der er flyttet dertil. Særligt naturen, tror vi, er en rejse værd. Men vi blev frarådet at rejse til Island i efteråret – Citat:”Det er lidt som en lottokupon vejrmæssigt”. Så den er stadig på listen over rejsemål – en anden årstid.

Efter at have rejst i Polen, har de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, også sneget sig op på vores liste. Der er noget ved at besøge tidligere østlande – også selvom der i disse er stor fremgang, og historiens vingesus bliver mindre synlig.

Sankt Petersborg blev også undersøgt intens og kunne være et rigtig interessant bud. Desværre viste det sig, at det at skulle have visum, for tiden er ret besværligt, fordi den “nemmeste” måde er via den russiske ambassade i Finland.

Ved et tilfælde dukkede Ukraine og Kiev op som mulighed. Dels er byen ofte nævnt i medierne, og det var bestemt ikke en by, som ville være førstevalg som familie rejsemål.

Men jo mere vi undersøgte, jo mere tiltagende var det. Kiev opfyldte i virkeligheden, alle de ønsker vi havde. Ukraine har også rigtig meget historisk omkring Tjernobyl ulykken. Noget der ville være meget spændende for os, som forældre, at se, da vi så serien på HBO. Men vi måtte også erkende, at det ville kræve en voksentur – eller vente til børnene var større.

Udfordringen for os blev, at vi skulle over Hamborg med fly, fordi vi simpelthen ikke kunne finde gode nok forbindelser. Derudover ville vi også gerne bo centralt – og på hotel, og det lykkedes ikke rigtig at finde noget, vi sagde super til.

Der er ingen tvivl om, at Kiev og Ukraine er “værd at besøge” for vores familie i fremtiden. Vi tænker, at der ligger rigtig mange anderledes oplevelser og venter – der kan tilfredsstille vores familie.

Paa tur til Hamborg
Efterårstur til Hamborg
Dragestatue Wawel slottet
Statuen af Dragen Wawel, ved slottet Wawel i Kraków. En familievenlig oplevelse.

Er Bulgarien ikke bare “Sunny Beach” og Sortehavet?

Den tanke havde vi nok begge, da vi på et kort stoppede ved Bulgarien.
Ingen af os har nogensinde været i landet – hverken i byer eller ved Sortehavets feststeder.
I den vestlige del af  Bulgarien ligger hovedstaden Sofia med 1,25 mio indbyggere, der dermed må betegnes som en storby. Lad os slå det fast med det samme. Efter lidt granskning blev vi enige om – at Sofia skulle være målet for vores efterårsferie 2019.
Byen topper ikke listen over de smukkeste byer i Europa – til gengæld er det en af de billigste at leve i.
Det, som selve byen ikke har af natur, er tilgængelig i umiddelbar nærhed rundt om byen.

Som det altid er tilfældet, er det svært at finde rejsetips om storbyer, der ikke umiddelbart topper populær listen – så for os, som familie, bliver det også en opdagelsesrejse af muligheder i byen.
Vi er klar på at bevise – at også Sofia gemmer på små perler, som blot venter på at blive oplevet af børnefamilier.

Luksus for børnefamilier?

Nu skal man aldrig sælge skindet før bjørnen er skudt – og det samme gælder hvad angår hoteller. Vi har før troet, vi har booket et fornuftigt sted, for så at måtte erkende, at selv vi kan blive lokket af billeder. Det kan ses overalt i verden – og vi har været der! Sidst i Krakow – et hotel direkte til DR3 programmet “0 Stjerner”.
Men vi har valgt at bo på hotel på denne ferie, selvom vi ofte nyder friheden i en lejlighed som familie. 

Hotel er valgt, da vi på denne ferie, forhåbentlig skal være meget på farten – og vi derfor ikke vil bruge for meget tid på at skulle lave mad. Derfor har vi ikke brug for så mange faciliteter og muligheder. Samtidig elsker ungerne morgenmadsbuffeter – ja faktisk mere end at spise ude de andre måltider. Det, at kunne vælge og prøve anderledes ting, har de altid sat pris på. 

Da vi skulle finde overnatning i Sofia – erfarede vi også, at priserne er ret gunstige – for ikke at sige mere end gode.
Vi fandt ret hurtigt et nyere hotel, tæt på Centrum, Adella Boutique Apartments – hvor vi kunne få den største suite, 110 m2, inklusiv morgenmad for lidt under 4500 danske kroner for 5 overnatninger. 

Så var det, vi tænkte, at det nok ikke er mange gange i livet, vi, som familie, får mulighed for, at tjekke ind på luksushotel. Det måtte prøves – om vi vil opleve det som luksus for hele familien, ja det må tiden vise. Vi vil i hvert fald fortælle om det.

Hvad mon turen byder på af oplevelser?

Ja det er noget af det, vi faktisk ikke helt ved endnu. Når vi søger på nettet omkring “Sofia med børn” eller “familieferie i Sofia”, er det begrænset, hvad der kommer frem. Så vi er igang med at researche på, hvad vi skal opleve.

Vi ved dog, at oplevelserne starter allerede i Danmark 🙂

Vi skal flyve fra Kastrup Lufthavn, og ville normalt tage bilen over og parkere i lufthavnsparkeringen. Vi har besluttet, at vi på denne tur – vil komme helt ned i gear.
Derfor har vi bestilt togbilletter fra Vejle til Kastrup. Vores børn har meget sjældent kørt i tog, hvilket er en ret stor oplevelse, når man, som Magnus, er 5 år. Derudover skal Morten, der altid kører motorvej, ikke stresse over om det hele klapper.
Vi tager helt sikkert læsestof og spil med til togturen, så vi allerede her udnytter tiden.

I Sofia har vi lejet en bil, som står klar i lufthavnen. Når vi læser om byen og området fornemmer vi, at der alt andet lige, er behov for at komme uden for centrum, for bla. at opleve den smukke natur, der efter sigende skulle omkranse byen.
Det giver helt klart en frihed. Men et er sikkert – Vi skal køre med metro, sporvogn og andet lokalt, der hvor det giver mening.
For det er nu engang den bedste måde, at opleve et område fra – i øjenhøjde med de lokale.

På "det kunne vi opleve" liste

Følgende har vi på listen over ting, vi gerne vil opleve, så må vi se, hvad vi når..

  • Alexander Nevsky katedralen
  • Saint Sofia statuen
  • Den russiske kirke med de 5 guldkupler
  • Sofia zoo
  • Children’s Museum Muzeiko (science museum)
  • Zhenski Pazar – marked
  • Vitosha Boulevard – gaden hvor der shoppes
  • Vitosha bjerget
  • Boyana vandfaldet

Derudover er der diverse parker og malls, hvor der også skulle være forskellige legemuligheder.
Vi må se, hvad der byder sig. En ting er dog sikkert, at vi skal hygge os og være sammen – og SUGE til os.
Vejrudsigten lover skønt vejr fra i starten af de 20 grader, hvilket lyder helt sommeligt og dejligt.

Det er ingen hemmelighed, at hele vores familie har tabt vores hjerter for Grønland som rejsemål.

Nærheden i Grønland betyder noget – når man rejser som familie. For det giver ofte en anden måde at være sammen på end i hverdagen – muligheden for at opleve sammen i samme tempo og i Grønland kan alle følge med. Noget af det der slog os, som turister i Grønland, var mødet med grønlænderne generelt. Uanset hvor vi har været, er vi blevet taget imod, hilst på og smilt til – helt uden opfordring.

Nu er det også ret nemt, at kende turister fra de lokale i Grønland. Ofte er påklædningen ikke helt i sync med det reelle behov – vejr, vind og føret, hvorfor man skiller sig ud alene på den baggrund. Måske får man også lidt sympati på den konto.

Noget af det vi, som familie, gerne vil, når vi rejser er, at komme så tæt på det sted vi er. I den sammenhæng er de lokale altså bare det bedste bud på, at få det til at ske. Selvfølgelig kan vi ikke leve som lokale – men vi kan opsøge muligheden for at få et indblik i deres hverdag. Det er giver også vores børn en langt større forståelse for bla. kulturen og forskelle fra den hverdag vi har som familie.
Dette giver Grønland rig mulighed for – og det er enten billigt eller helt gratis. For grønlændere som folk er både åbne, hjertelige og nysgerrige – så det gælder om ikke at holde sig tilbage. Et lille fælles grin, en mulig fælles bekendt eller bare et nysgerrigt spørgsmål kan sætte meget mere i gang.

Her er vores forslag til, hvordan man kan komme helt tæt på – også som familie:

Taxaer – Grønlands svar på Uber
Sæl på slæb - Havnen i Ilulissat
Fangere skal transportere en sæl hjem fra havnen i Ilulissat. Sælen bindes efter den taxen. Det er nok kun i Grønland, man kan opleve, at en bil komme kørende gennem byen med en sæl "skøjtende" efter. Sælen skal givetvis bruges til foder til slædehundene.
Taxer foran Pisiffik Ilulissat
Eftermiddag foran dagligvarebutikken Pisiffik i Ilulissat. Folk tager taxa op og handler, og taxaerne venter til indkøbene er færdige.

Grønland er taxaernes land. For mange giver det ikke mening at have bil – Det er både dyrt og så er der ikke mange km. vej i hver by og ingen byer er forbundne med veje. Derfor drøner folk rundt i taxaer – op og handler, på besøg, til og fra havnen.

Vores familie hoppede også med på Grønlands svar på Uber og benyttede samtidig køreturerne, til at tale med chaufførerne. Her kan man få mange gode lokale fortællinger – mere eller mindre sandfærdige, gode råd og forslag – og mærke lidt til, hvad der rører sig for de lokale.
Det bedste af det hele er, hvis man så rammer ind i den samme chauffør – så kan det næsten være som at gense sin familie. Eller med en tvillingebror til en chauffør man kørte med dagen før! Det skete for os i Sisimiut. Han vidste udemærket godt, hvem vi var. Far, mor og tre unger i forskellige højder – og det vidste mange andre nok også.

“Brættet” – Den oprindelige fiske- og vildtforhandler
Økologiske Lommer til salg på "Brættet" i Nuuk, uden for Brugseni (Brugsen)
Økologiske Lommer til salg på "Brættet" i Nuuk, uden for Brugseni (Brugsen)
Hvalrosluffer - god til suppe?
Hvalrosluffer på "Brættet" i Sisimiut. Her er det en egentlig indendørs butik.

Brættet er det lokale marked i byen, hvor fangerne sælger deres fangst. I nogen større byer (altså grønlandske standarder), bla. Sisimiut og Ilulissat er det egentlige butikslokaler. I f.eks. Aasiaat er det en åben bygning ved havnen. Andre steder sælges der ting uden for supermarkederne. Uanset udformningen, så er det her de lokale kommer og handler sæl, fisk, rensdyr, bagværk og andet proviant.

Vi har fået den tradition at runde brættet, og se “hvad der er på hylderne i dag”. Dels giver det nogle gode snakke med børnene om, hvad tingene mon er. Da det ikke altid er til at se, så må man jo spørge. Den interesse føder ofte mere med sig – og grønlænderne vil meget gerne fortælle. Dog var de, med et glimt i øjet, lidt uforstående over, at vi ikke skulle have noget hvalros kød med hjem fra Brættet i Sisimiut. 

På brættet i Nuuk stod vi engang og så på nogle fugle, der lå til salg. Fangeren kom hen og sagde: ”De er økologiske, de der!…..” og brød sammen i et stort grin og tilføjede: “Danskerne gider ikke købe noget, men når vi siger: “det er økologisk, så er der nogen der hopper på”. 

Så var kontakten ligesom skabt.

Sømandshjemmene – Det lokale samlingssted
Sømandshjemmet i Aasiaat - set gennem skibsskrot
Bor man på Sømandsmandshjemmene i enten Sisimiut, Aasiaat eller Nuuk, er man sikker på at bo tæt på vandet. De ligger nemlig alle ved Havnen. Her på Sømandshjemmet i Aasiaat er udsigten fra mange af værelserne fantastisk.
Tidlig eftermiddag på Sømandshjemmet i Aasiaat
Sømandshjemmenes cafeterier er ikke fancy, men det er hyggeligt at sidde og drikke kaffe eller spise aftensmad sammen med de lokale. Her en tidlig eftermiddag på Sømandshjemmet i Aasiaat.

Sømandshjemmene findes i tre grønlandske byer. Sisimiut, Aasiaat og Nuuk. Det er missionshoteller, men både fantastiske at bo på og ikke mindst giver de mulighed for at møde de lokale. Alle tre hoteller ligger ved havnen i de enkelte byer, hvor der både er liv og ofte rigtig god udsigt mod havet.
Der er cafeer på hotellerne, hvor mange lokale kommer og drikker kaffe, spiser eller mødes med venner og bekendte, der bor der, eller er på gennemrejse. Det giver en rigtig god mulighed for, at være der hvor det sker. Vi har både i Aasiaat og Sisimiut spist på Sømandshjemmene og bare siddet og nydt stemningen. 

Ofte arrangerer Sømandshjemmene også sociale familiearrangementer, hvor alle er velkomne. Sømandshjemmene holder eks. også juleaften for de lokale, så de tager et stort socialt ansvar.

Haller og kultursteder – Hvor livet udfoldes
Kulturhus Sisimiut på valgdag 2018
Valgdag til Landstinget i Grønland 2018 i Sisimiut. Det er væsentlig anderledes end i Danmark, da der uden for valgstedet er musik og stemning - og folk mødes og snakker.
Kulturhus Sisimiut på valgdag 2018
Stemningen er også indenfor på valgstedet i kulturhuset i Sisimiut, hvor man også lige benytter muligheden for at snakke med dem man kender.

Er der noget, som grønlændere elsker og ikke mindst er gode til, så er det at mødes om noget og grine. Det er ikke en usandhed at skrive, at man hurtigt kan høre, når to grønlændere mødes for første gang efter længere tid.
I hallerne er der ofte aktiviteter, som er åbne for alle. Det kan være sportsstævner – futsal, danseaftener, biograf eller andet der giver mulighed for at samles.

Ordet “mik” kan puttes på mange former for arrangementer –  eks. “kaffe-mik”, “danse- mik”, “sang-mik” – og betyder selskabelig sammenkomst. I virkeligheden er ordet mik, lige så svært at beskrive, som det danske ord hygge. Det er noget, der bare findes, men som alle med grønlandsk blod i årene, fornemmer vigtigheden af.

Om sommeren sker tingene det oftere udenfor – men samles gør man.

Selvom man er turist, så er man mere end velkommen til at møde frem. Jo man vil skille sig ud, og måske bliver der også kigget lidt mere efter en. Men det er i virkeligheden nok mest fordi, grønlænderne er lige så nysgerrige som turisterne – fordi man har tradition for, at det at tale sammen, er den bedste vej til information.

Hils, smil og vær nysgerrig – Det gør de lokale
Sneleg i Ilulissat
Dagen efter en halvandet døgns snestorm - i danske perspektiv julen 2018. De lyse timer skal udnyttes til at handle, og Magnus, Astrid og Mathilde kan opleve rigtige snemængder på hovedgaden i Ilulissat.
På indkøb i Super 1 - Ilulissat
Nu skriver vi "gå, smil og hils" - det kan naturligvis være svært når man er pakket ind efter vejret - Her Mathilde på indkøb i Super 1 Ilulissat. Men grønlænderne gør det stadig - smiler og hilser - blandt andet ved at løfte øjenbrynene to gange som anerkendelse.

Vi har som familie været flere gange i Grønland – forskellige steder. Vi har været der i det lyse forår og i det hyggelige december vintermørke i julen.

Noget af det vi har nydt og brugt meget tid på, er, at gå rundt i byerne – i alt slags vejr og vind. For det gør de lokale! Når man gør det, er det bare om at smile og hilse, “Aluu”, til dem man møder. Får man muligheden (hvilket man altid gør), så vær oprigtigt nysgerrig.

Man kan have mange forestillinger, men grønlændere er et stolt folk, der gerne deler ud af deres historie og kultur, til de der vil lytte. Når der så er børn med, ja så åbnes der endnu flere muligheder, for børn har ofte vigtige ting på hjertet, der skal afklares. Allervigtigst er det, at grønlændere har en fantastisk og lun humor, som på mange måder afspejler den storhed der omgiver dem.

Det her er nogle af vores bud på, hvordan mødet med Grønland kan blive endnu mere intenst. For vores familie er netop mødet med den grønlandske befolkning noget af det, der også gør, at vi bare må tilbage.