Grønlands svar på Uber og 4 andre måder at møde de lokale i Grønland på

Det er ingen hemmelighed, at hele vores familie har tabt vores hjerter for Grønland som rejsemål.

Nærheden i Grønland betyder noget – når man rejser som familie. For det giver ofte en anden måde at være sammen på end i hverdagen – muligheden for at opleve sammen i samme tempo og i Grønland kan alle følge med. Noget af det der slog os, som turister i Grønland, var mødet med grønlænderne generelt. Uanset hvor vi har været, er vi blevet taget imod, hilst på og smilt til – helt uden opfordring.

Nu er det også ret nemt, at kende turister fra de lokale i Grønland. Ofte er påklædningen ikke helt i sync med det reelle behov – vejr, vind og føret, hvorfor man skiller sig ud alene på den baggrund. Måske får man også lidt sympati på den konto.

Noget af det vi, som familie, gerne vil, når vi rejser er, at komme så tæt på det sted vi er. I den sammenhæng er de lokale altså bare det bedste bud på, at få det til at ske. Selvfølgelig kan vi ikke leve som lokale – men vi kan opsøge muligheden for at få et indblik i deres hverdag. Det er giver også vores børn en langt større forståelse for bla. kulturen og forskelle fra den hverdag vi har som familie.
Dette giver Grønland rig mulighed for – og det er enten billigt eller helt gratis. For grønlændere som folk er både åbne, hjertelige og nysgerrige – så det gælder om ikke at holde sig tilbage. Et lille fælles grin, en mulig fælles bekendt eller bare et nysgerrigt spørgsmål kan sætte meget mere i gang.

Her er vores forslag til, hvordan man kan komme helt tæt på – også som familie:

Taxaer – Grønlands svar på Uber
Sæl på slæb - Havnen i Ilulissat
Fangere skal transportere en sæl hjem fra havnen i Ilulissat. Sælen bindes efter den taxen. Det er nok kun i Grønland, man kan opleve, at en bil komme kørende gennem byen med en sæl "skøjtende" efter. Sælen skal givetvis bruges til foder til slædehundene.
Taxer foran Pisiffik Ilulissat
Eftermiddag foran dagligvarebutikken Pisiffik i Ilulissat. Folk tager taxa op og handler, og taxaerne venter til indkøbene er færdige.

Grønland er taxaernes land. For mange giver det ikke mening at have bil – Det er både dyrt og så er der ikke mange km. vej i hver by og ingen byer er forbundne med veje. Derfor drøner folk rundt i taxaer – op og handler, på besøg, til og fra havnen.

Vores familie hoppede også med på Grønlands svar på Uber og benyttede samtidig køreturerne, til at tale med chaufførerne. Her kan man få mange gode lokale fortællinger – mere eller mindre sandfærdige, gode råd og forslag – og mærke lidt til, hvad der rører sig for de lokale.
Det bedste af det hele er, hvis man så rammer ind i den samme chauffør – så kan det næsten være som at gense sin familie. Eller med en tvillingebror til en chauffør man kørte med dagen før! Det skete for os i Sisimiut. Han vidste udemærket godt, hvem vi var. Far, mor og tre unger i forskellige højder – og det vidste mange andre nok også.

“Brættet” – Den oprindelige fiske- og vildtforhandler
Økologiske Lommer til salg på "Brættet" i Nuuk, uden for Brugseni (Brugsen)
Økologiske Lommer til salg på "Brættet" i Nuuk, uden for Brugseni (Brugsen)
Hvalrosluffer - god til suppe?
Hvalrosluffer på "Brættet" i Sisimiut. Her er det en egentlig indendørs butik.

Brættet er det lokale marked i byen, hvor fangerne sælger deres fangst. I nogen større byer (altså grønlandske standarder), bla. Sisimiut og Ilulissat er det egentlige butikslokaler. I f.eks. Aasiaat er det en åben bygning ved havnen. Andre steder sælges der ting uden for supermarkederne. Uanset udformningen, så er det her de lokale kommer og handler sæl, fisk, rensdyr, bagværk og andet proviant.

Vi har fået den tradition at runde brættet, og se “hvad der er på hylderne i dag”. Dels giver det nogle gode snakke med børnene om, hvad tingene mon er. Da det ikke altid er til at se, så må man jo spørge. Den interesse føder ofte mere med sig – og grønlænderne vil meget gerne fortælle. Dog var de, med et glimt i øjet, lidt uforstående over, at vi ikke skulle have noget hvalros kød med hjem fra Brættet i Sisimiut. 

På brættet i Nuuk stod vi engang og så på nogle fugle, der lå til salg. Fangeren kom hen og sagde: ”De er økologiske, de der!…..” og brød sammen i et stort grin og tilføjede: “Danskerne gider ikke købe noget, men når vi siger: “det er økologisk, så er der nogen der hopper på”. 

Så var kontakten ligesom skabt.

Sømandshjemmene – Det lokale samlingssted
Sømandshjemmet i Aasiaat - set gennem skibsskrot
Bor man på Sømandsmandshjemmene i enten Sisimiut, Aasiaat eller Nuuk, er man sikker på at bo tæt på vandet. De ligger nemlig alle ved Havnen. Her på Sømandshjemmet i Aasiaat er udsigten fra mange af værelserne fantastisk.
Tidlig eftermiddag på Sømandshjemmet i Aasiaat
Sømandshjemmenes cafeterier er ikke fancy, men det er hyggeligt at sidde og drikke kaffe eller spise aftensmad sammen med de lokale. Her en tidlig eftermiddag på Sømandshjemmet i Aasiaat.

Sømandshjemmene findes i tre grønlandske byer. Sisimiut, Aasiaat og Nuuk. Det er missionshoteller, men både fantastiske at bo på og ikke mindst giver de mulighed for at møde de lokale. Alle tre hoteller ligger ved havnen i de enkelte byer, hvor der både er liv og ofte rigtig god udsigt mod havet.
Der er cafeer på hotellerne, hvor mange lokale kommer og drikker kaffe, spiser eller mødes med venner og bekendte, der bor der, eller er på gennemrejse. Det giver en rigtig god mulighed for, at være der hvor det sker. Vi har både i Aasiaat og Sisimiut spist på Sømandshjemmene og bare siddet og nydt stemningen. 

Ofte arrangerer Sømandshjemmene også sociale familiearrangementer, hvor alle er velkomne. Sømandshjemmene holder eks. også juleaften for de lokale, så de tager et stort socialt ansvar.

Haller og kultursteder – Hvor livet udfoldes
Kulturhus Sisimiut på valgdag 2018
Valgdag til Landstinget i Grønland 2018 i Sisimiut. Det er væsentlig anderledes end i Danmark, da der uden for valgstedet er musik og stemning - og folk mødes og snakker.
Kulturhus Sisimiut på valgdag 2018
Stemningen er også indenfor på valgstedet i kulturhuset i Sisimiut, hvor man også lige benytter muligheden for at snakke med dem man kender.

Er der noget, som grønlændere elsker og ikke mindst er gode til, så er det at mødes om noget og grine. Det er ikke en usandhed at skrive, at man hurtigt kan høre, når to grønlændere mødes for første gang efter længere tid.
I hallerne er der ofte aktiviteter, som er åbne for alle. Det kan være sportsstævner – futsal, danseaftener, biograf eller andet der giver mulighed for at samles.

Ordet “mik” kan puttes på mange former for arrangementer –  eks. “kaffe-mik”, “danse- mik”, “sang-mik” – og betyder selskabelig sammenkomst. I virkeligheden er ordet mik, lige så svært at beskrive, som det danske ord hygge. Det er noget, der bare findes, men som alle med grønlandsk blod i årene, fornemmer vigtigheden af.

Om sommeren sker tingene det oftere udenfor – men samles gør man.

Selvom man er turist, så er man mere end velkommen til at møde frem. Jo man vil skille sig ud, og måske bliver der også kigget lidt mere efter en. Men det er i virkeligheden nok mest fordi, grønlænderne er lige så nysgerrige som turisterne – fordi man har tradition for, at det at tale sammen, er den bedste vej til information.

Hils, smil og vær nysgerrig – Det gør de lokale
Sneleg i Ilulissat
Dagen efter en halvandet døgns snestorm - i danske perspektiv julen 2018. De lyse timer skal udnyttes til at handle, og Magnus, Astrid og Mathilde kan opleve rigtige snemængder på hovedgaden i Ilulissat.
På indkøb i Super 1 - Ilulissat
Nu skriver vi "gå, smil og hils" - det kan naturligvis være svært når man er pakket ind efter vejret - Her Mathilde på indkøb i Super 1 Ilulissat. Men grønlænderne gør det stadig - smiler og hilser - blandt andet ved at løfte øjenbrynene to gange som anerkendelse.

Vi har som familie været flere gange i Grønland – forskellige steder. Vi har været der i det lyse forår og i det hyggelige december vintermørke i julen.

Noget af det vi har nydt og brugt meget tid på, er, at gå rundt i byerne – i alt slags vejr og vind. For det gør de lokale! Når man gør det, er det bare om at smile og hilse, “Aluu”, til dem man møder. Får man muligheden (hvilket man altid gør), så vær oprigtigt nysgerrig.

Man kan have mange forestillinger, men grønlændere er et stolt folk, der gerne deler ud af deres historie og kultur, til de der vil lytte. Når der så er børn med, ja så åbnes der endnu flere muligheder, for børn har ofte vigtige ting på hjertet, der skal afklares. Allervigtigst er det, at grønlændere har en fantastisk og lun humor, som på mange måder afspejler den storhed der omgiver dem.

Det her er nogle af vores bud på, hvordan mødet med Grønland kan blive endnu mere intenst. For vores familie er netop mødet med den grønlandske befolkning noget af det, der også gør, at vi bare må tilbage.

image_pdfLav artikel til PDFimage_printPrint artikel
Written by FamilienSkovlund